fredag den 12. april 2013

Lidt nyt....

Nu havde jeg næsten glemt alt om denne lille blog.... lige indtil nu, hvor jeg har fået så mange henvendelser omkring bryllupsinvitationer! The season is upon us :-) Så jeg tænkte, at jeg nok hellere måtte opdatere bloggen. Og mange, som ikke kan forstå at link'et min hjemmeside ikke virker.

Jeg har desværre måtte lukke min hjemmeside da jeg gik på barsel. Der har været flere grunde til det, og som det ser ud lige nu kommer jeg nok ikke til at åbne den igen.

I er fortsat mere end velkommen til at skrive til mig, men fordi min tid er knap har jeg ikke mulighed for, at levere færdiglavede invitationer, men når tiden tillader det vil jeg gerne hjælpe med gode DIY råd og design.

Tusinde tak for alle jeres henvendelser, det varmer mit hjerte at vide, at der er så mange der gerne vil have lidt mere unikke indbydelser end hvad man i dag kan finde i butikkerne, og at I faldt for lige præcis mine invitationer :-)

De kærligste hilsner


søndag den 12. februar 2012

Jeg er flyttet!

Hej! Puha, hvor tiden dog flyver! Jeg har fået en ny hjemmeside, så surf gerne lidt rundt på Pretty Fabulous Invites - der vil jeg fremover poste flere indlæg til inspiration :-)

torsdag den 21. juli 2011

Damask bryllupsinvitationer - take 3

Ja, så står den igen på Damask :-) OG sort og hvidt! Men disse moderne bryllupsinvitationer er faktisk rigtig fine synes jeg. Den pinke farve giver lidt liv til invitationerne (klik på billederne for at forstørre dem).

Hovedinvitation (højre) og et lille indlæg med mere information til gæsterne.

 Indbydelsen er printet på hvidt karton, og monteret på sort pap. 
 Klar til at komme ned i konvolutten.
 Og et sidste kig :-)

Invitationen er lavet i A5 størrelse (= en halv A4), så den passer ind i en C5 konvolut.

onsdag den 20. juli 2011

Matchende konvolutter

Når man bruger konvolutter i mørk farve, så kan det være en udfordring at skrive på dem med en lys gelépen eller lignende. Jeg er derfor stor tilhænger af "wrap labels" som de hedder på engelsk. Man kan nemt designe dem ind i Power Point, og så printe dem ud på A4 klisterpapir (eller hedder det A4 etiketter?) man kan i hvertfald købe dem i Bog & Idé eller lignende butikker :) 

Forskellige designs. Printet (ca. 4 stk. per side) og klippet ud.

Så "wrap'er" man dem rundt om konvolutten:

De færdige produkt: forside.
og bagside :-)

Som sagt er de nemme at lave, er en god løsning til mørke konvolutter og giver det sidste finish til invitationerne.

tirsdag den 19. juli 2011

Damask bryllupsinvitationer - take 2

Efter at have set min første Damask invitation, blev jeg spurgt af en anden veninde om ikke jeg ville lave hendes bryllupsinvitationer. Det ville jeg selvfølgelig gerne!

De er baseret på den samme skabelon, men printet på tykt perle-hvidt shimmer papir.
Ligesom min første indbydelse er disse monteret på sort pap, og dekoreret med en violet satin sløjfe.
Det er svært at se på billedet, at papiret faktisk glitrer lidt (shimmer).


Det ser enormt flot ud i sollyset, eller under en lampe.

Jeg er faktisk ret vildt med disse invitationer. De er helt fantastisk enkle, og alligevel über-sofistiskerede pga. materialerne. Jeg overvejer nu selv at bruge shimmer papir til mine egne indbydelser, det giver et kæmpe løft til helhedslooket.

-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*
*Bemærk: af privat hensyn er alle navne, adresser, mm. ændret på de viste invitationer.


Love Birds Bryllupsinvitationer

Disse bryllupsinvitationer har jeg designet sidste år, til en bekendt. De skulle indeholde søde fugle og en masse lilla, men stadig være moderne.

Omslaget på den foldede invitation bliver holdt sammen med et bælte og monogram.

Selve invitationen og 3 indlæg med mere information.
 Før det hele samles; 2 forskellige monogrammer.
De 3 indlæg.
Teksten er printet på cremefarvet pap. Invitationen er monteret på lilla pap, og så klistret ind i omslaget. De 3 indlæg sidder i lommen.
Dette var et andet forslag til motivet på monogrammet, på ydersiden.

Jeg er selv meget glad for disse indbydelser. De har godt nok taget en krig at samle, men det var umagen værd :-)

-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*
*Bemærk: af privat hensyn er alle navne, adresser, telefonnumre, mm. ændret på de viste invitationer.

mandag den 18. juli 2011

Damask bryllupsinvitationer

Her er nogle bryllupsinvitationer som jeg lavede for en veninde sidste år. Det var mit første forsøg med Damask mønstret. Jeg kom i tanke om dem fordi de også fungerer godt med vores oprindelige farve palette: sort, hvid og violet. (Klik på billederne for at forstørre dem.)

Invitation med tilhørende sort konvolut (M65 størresle).
Sort print på creme farvet, struktureret papir. 
Det creme farvede papir er monteret på et stykke sort pap.
Papiret har en speciel struktur (klik for at forstørre billedet).
Set i dagslys.

Jeg er rigtig glad for disse indbydelser. Simpel og elegant. Satin sløjfen giver det sidste prik over i'et, og det aflange format gør invitationen lidt mere sofistikeret.

-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*
*Bemærk: af privat hensyn er alle navne, adresser, telefonnumre, mm. ændret på de viste invitationer.